Patriots Day - beskrivelse af plot
Patriots Day er en actionfilm, der handler om politibetjenten, Tommy Saunders, der arbejder som sikkerhedsvagt ved Boston Marathon i 2013. Saunders står op om morgenen, til hvad han regner med at skulle blive en helt almindelig dag, men som ender som alt andet end det. Ved marathonet står han vagt langs ruten, tæt på målområdet, da to bomber går af kort efter hinanden ved mål. Umiddelbart efter er alt kaos, og Saunders får nok at se til, efter at støvet har lagt sig, da han slår sig sammen med FBI for at finde de ansvarlige. De første mange timer efter bomben har man svært ved at finde de mistænkte, men efter halvandet døgn finder man ud af, at det er er de to Tsarnaev-brødre, der står bag. Da brødrene finder ud af, at politiet langsomt haler ind på dem, forsøger de at slippe ud af byen. For at forhindre dette, lukkes Boston mere eller mindre, så politiet kan forsøge at fange dem. Hvad, der følger, er en intens jagt efter de to brødre, som mistænkes for at ville slå til i en anden by igen. Brødrene er ligeså opsatte på ikke at blive fanget, som Saunders er på at fange dem, og resten af filmen er en dramatisk skildring af, hvordan menneskejagten finder sted i dagene efter bomberne gik af.
Vidste du at?
Trivia
Vidste du, at store dele af filmen faktisk slet ikke er optaget i området omkring Boston? Man valgte at optage noget af filmen i Californien, da dette af praktiske grunde var nemmere. Blandt andet boede mange af skuespillerene allerede her.
Goofs
I næsten hele filmen bærer Saunders sin radio på højre side og sin pistol på venstre side, men da filmen er næsten slut, og han tager tilbage til hovedkvarteret, har radioen og pistolen pludseligt byttet plads. Dette er dog en meget lille fejl, som man ikke opdager nemt.
Citat
I filmen er Tommy Saunders netop kommet tilbage fra en suspension, og han har derfor ikke meget tilovers for sin opgave som sikkerhedsvagt langs ruten. Han siger derfor til sin kollega: "I'm basically a crossing guard. You got my whistle and sign?" - underforstået, at han blot er en lyskrydsbetjent.
Patriots Day - en ny klassiker?
Patriots Day er muligvis en af de bedste actionfilm, der er blevet produceret de senere år, på grund af den fantastiske blanding af action, spænding og drama, som holder én på kanten af stolen næsten hele filmen igennem. Denne film kan bestemt anbefales at se, og det kan du gøre her hos BLOCKBUSTER. Lej Patriots Day, hvis du gerne vil se den derhjemme, eller køb Patriots Day, hvis du bare må have den i din samling. Den kan bestemt anbefales at se!
Patriots Day er en medrivende film om politibetjenten Tommy Saunders oplevelser ved Boston Marathon-bombningen og den efterfølgende menneskejagt efter de skyldige. Filmen er actionpakket, og der er fart på fra start til slut. Det kan bestemt anbefales at se den!