Madres paralelas
I Madres paralelas, som kan oversættes til ’parallelle mødre’, møder vi Janis og Ana. De to kvinder møder helt tilfældigt hinanden på hospitalet, da de skal føde på den samme dag. De to kvinder har dog mere til fælles, for de er nemlig begge blevet gravide, uden det var planlagt. Dertil skal de begge stå alene med deres kommende børn efter fødslen, da de respektive fædre ikke er inde i kvindernes liv længere. Det er med andre ord en svær tid, de to kvinder står overfor, og netop derfor finder de hurtigt trøst i hinanden. Ana og Janis bliver hurtigt gode venner, og det er et venskab, der kommer til at følge dem for livet, da ingen af dem kan glemme den hjælp, de fik af hinanden under den svære tid.
Madres paralelas er en dyb og rørende film, der fortæller om det hårde liv som kvinde og som enlig mor. I Madres paralelas ser vi angsten og frygten for livet som mor, mens vi på samme tid ser, hvordan gode venskaber kan tage os gennem selv de sværeste tider. Derfor er Madres paralelas god underholdning, og det er en relevant film for alle forældre og især mødre, der kender til de udfordringer, der er forbundet med at føde og opdrage et barn.
I Madres paralelas bliver Janis spillet af Penélope Cruz, der faktisk blev Oscarnomineret for sin rolle i filmen. Ana bliver spillet af en anden dygtig skuespiller ved navn Milena Smit.
Madres paralelas er instrueret af en af de bedste instruktører i Spanien. Det er selvfølgelig Pedro Almodóvar, der også er kendt fra andre succeser som Huden jeg bor i og Alt om min mor.
Vidste du at…
I en af Pedro Almodóvars tidligere film fra 2009, var der en filmplakat med i en scene, der reklamerede for filmen Madres paralelas. Pedro Almodóvar arbejdede nemlig allerede på manuskriptet dengang, og det er således en film, der har været mere end 10 år undervejs.
Hvis du gerne vil se en rørende film om de udsatte mødre, der udvikler et smukt bånd imellem dem, er Madres paralelas det helt rette valg til en hyggelig aften i sofaen. Du kan leje filmen lige her hos Blockbuster, hvor vi har gjort hele processen nem og hurtig.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering men kan også forekomme på ældre film.*