Paradis: Tro
Med højt opsat hår og i favnen en stor statue af Jomfru Maria tager Anna rundt i Wiens forstæder på sit personlige korstog for at gøre Østrig katolsk igen. Hjemme i sin lejlighed kravler hun bedende rundt på sine knæ, pisker sin nøgne krop og har lange samtaler med det billede af Jesus, hun har stående ved siden af sengen. Den korsfæstede Jesus på væggen ryger endda med ned under dynen og grænsen mellem religiøs tilbedelse og seksuel hengivenhed viskes ud. Det hele får en ny dimension, da hendes muslimske mand efter 2 års fravær pludselig dukker på.