Pandora's Box
Lulu er kærlig, men blåøjet og har en forfængelighed, som hun ikke selv er bevidst om. Eller er det med vilje, at hun vækker begæret i alle omkring sig med voldsomme følger? Pandoras æske vakte opsigt dels for sin rå seksualitet, der blev anset for umoralsk, samt for at hovedrollen blev spillet af en amerikaner. Filmen blev censureret i mange lande, men bliver i stigende grad fremhævet som en glemt klassiker fra den tyske Weimaræra.