Our Kind Of Traitor: Et hæsblæsende spiondrama på tværs af Europa
Det britiske par Perry (Ewan McGregor) og Gail (Naomie Harris) møder på en ferie til Marrakech den charmerende russer Dima (Stellan Skarsgård). Dima udfordrer hurtigt Perry til et spil tennis, og de to mænd falder i snak. Det viser sig, at Dima igennem længere tid har arbejdet for den russiske mafia, hvis nye overhoved, “the Prince”, ønsker at dræbe Dima og hans familie. Dimas eneste håb er at overtale Perry og Gail til at viderebringe hemmelige informationer til den britiske efterretningstjeneste. Dima håber, at information om mafiaens korrupte forretninger i London vil blive hans billet til et nyt liv i sikkerhed. Perry og Gail indblandes i et farligt spil med en russisk mafia, international spionage og beskidt politik, der fører dem rundt i Europa, gennem Paris, over de schweiziske alper og lige i armene på en kynisk MI6-agent. Our Kind Of Traitor er baseret på en roman af John Le Carré.
Vidste du at?
Trivia
Stellan Skarsgård erstattede Ralph Fiennes, som oprindeligt blev castet i rollen som Dima.
Forfatteren til bogen bag filmen, John le Carré, optræder i Our Kind Of Traitor i en statistrolle som en kustode på museet i Bern.
I et interview tillagde instruktøren Susanna White Stellan Skarsgårds åbenhed for nøgenscener hans skandinaviske ophav: "Stellan is very Scandinavian, nudity was not embarrassing for him in any way. We did that scene day two of working together and usually with nude scenes the wardrobe people rush in with towels to cover the actor up but he didn't want it. I would go in and discuss the scene with him and he would be starkers."
Goofs
Da Gail, som spilles af Naomie Harris, møder Dimas døtre, siger hun: "Hi, my name's Naomie.”
Bilerne kører i venstre side af vejen, selvom biler både i Frankrig og i Schweiz kører i højre side af vejen.
Da Gail taler i telefon, mens hun er i restauranten, kan man tydeligt se hendes telefons hjemmeskærm.
Citat
Dima: « I’m a threat to Moscow, to Kremlin, I know where the money comes from.”
Hector: (til Dima) “I need proof that all these people are being paid!”
Dima: (til Perry) “You can start breathing, professor. Calm. Or you’ll have a heart attack.”
Hector: “Money has no smell as long as there’s enough of it. It doesn’t change color, it’s still blood money!”
Køb eller lej Our Kind Of Traitor
Køb eller lej Our Kind Of Traitor hos Blockbuster for en fantastisk filmoplevelse.
I Our Kind Of Traitor tages seerne med på en dramatisk rejse med spionage, politik og mafiaforbindelser.