Tag på en fantastisk rejse med Op
Pixar har gjort det igen med filmen Op. Det er fortællingen om at genfinde sin lyst til at leve igennem venskaber og eventyr. Du bliver introduceret til Carl der i starten af filmen er en lille, genert dreng, hvis rollemodel er en eventyrer og udforsker af verdenen. En aften hører han den eventyrers slogan råbt fra et hus, og han undersøger det. Her møder han Ellie, en udadvendt og vild pige, som fortæller ham om sin største drøm; at flytte til Sydamerika og bygge et hus på toppen af det, der kaldes Paradise Falls, et sandt paradis af natur. Hans tilbageholdenhed og hendes frembrusende tilgang til livet passer helt perfekt sammen, og det umage par går igennem barndommen sammen, og vi ser deres liv udfolde sig som voksne. Filmen starter virkelig, da Carl er gammel, og Ellie ikke længere er ved hans side. Han beslutter sig for at realisere drømmen om at rejse til Sydamerika og får med et avanceret styresystem og balloner på sit hus, huset til at flyve! Uheldigvis får han en uønsket passager med, nemlig den unge dreng Russell, som virkelig gerne vil hjælpe ham - for at kunne modtage sit "Hjælp en ældre"-emblem fra spejderkorpset. Følg det umage par og deres eventyr til Sydamerika, se den fantastisk animerede natur og grin af herlige jokes, som kun Pixar kan lave dem.
Vidste du at?
Trivia
Da Carl og Ellie i starten af filmen tager på skovtur for at spise frokost, slår de sig ned under et træ, der måske virker velkendt. Det er nemlig samme træ, som også kan ses i filmen "Græsrødderne" fra 1998.
Goofs
Det er ikke fysisk muligt for huset i filmen at flyve med det antal balloner, som er der, hvilket mange hurtigt tænkende seere også er kommet frem til. En anden lille goof er, at høreapparatet, som Carl har, forsvinder og dukker op igen flere gange i løbet af filmen.
Citat
"You don't talk much... I like you!", "Adventure is out there!", "Hey, I know a joke! A squirrel walks up to a tree and says, 'I forgot to store acorns for the winter and now I am dead.' Ha! It is funny because the squirrel gets dead."
Oplev eventyr, venskab og familiekærlighed i Op
Køb Op nu her hos Blockbuster og se din yndlingsfilm igen og igen, lige når du vil og har tid. Der er ikke mange film, du ikke kan finde her, fra de gamle klassikere til nye udgivelser. Du kan finde helt nye premiere film til en god pris. Det bedste er nok at du ikke behøver abonnement, så du kun behøver betale for det DU gerne vil se. Lej Op og hele din aften vil være optaget af en spændende, hjertevarmende film, som vil efterlade dig med en lyst til at smile og rejse.
Op er en hjerteskærende fortælling om kærlighed, drømme og eventyrlyst. Følg Carl og Russell på deres livs rejse, når de skal til Sydamerika i et flyvende hus, der svæver med balloner på taget!