One fine day
Melanie Parker er en ambitiøs og kreativ arkitekt, men også alenemor med sin lille søn, Sammy. Jack Taylor er en travl, fraskilt og let samlivshæmmet klummejournalist, der har sin lille datter, Maggie, boende hver anden uge. Da begge børn kommer for sent til en skoleudflugt, beslutter Melanie og Jack sig modvilligt, men tvunget af omstændighederne, til hver at passe begge børn halvdelen af dagen, så de hver især i det mindste kan nå en halv arbejdsdag. Og det har de i højeste grad brug for, da begge deres karrierer hænger i en meget tynd tråd! Det bliver en dag, som alle involverede sent vil glemme!