Old
I thrilleren Old møder vi parret Guy og Prisca, der sammen med deres to børn rejser ud til en tropisk ø for at holde ferie. De hvide sandstrande og bølgernes skvulp kunne udadtil virke som den rene idyl. Men som eftermiddagen går, opdager familien hurtigt, at noget er helt galt. I løbet af blot en enkelt dag begynder de nemlig alle at ældes i et tempo, der kan betyde, at de blot har én dag tilbage at leve i. Familien må derfor finde ud af, hvad der er op og ned på øen - og redde hinanden fra den sikre død.
Filmen kombinerer både mystik, gys og spænding, og opskriften er derfor fuldt til punkt og prikke, når det kommer til en god og underholdende filmoplevelse.
På rollelisten er Gael García Bernal, Vicky Krieps og Rufus Sewell. Bernal har tidligere medvirket i filmen ”… Og din mor!” (2001) og har været nomineret til en BAFTA. Vicky Krieps er bl.a. kendt for sine roller i Colonia (2015) og Den skjule tråd (2017), mens Rufus Sewell har spillet roller i film som Dark City (1998) og Illusionisten (2006).
I instruktørstolen sidder M. Night Shyamalan, der tidligere har stået bag film som The Sixth Sense (1999), Unbreakable (2000) og The Visit (2015).
Vidste du, at…
Filmen er baseret på en tegneserie med titlen Sandcastle? Tegneserien blev udgivet tilbage i 2010 af forfatterne Pierre-Oscar Lévy og Frederik Peeters. Instruktøren bag filmen, M. Night Shyamalan, hentede inspiration fra bogen, fordi hele temaet omkring aldringsprocessen og døden var noget, han havde frygtet længe. Bogen blev derfor en måde for ham at bearbejde sin angst på.
Optagelserne til filmen fandt sted midt under covid-19-pandemien i 2020? Derfor blev alle, der medvirkede i filmen, testet hver eneste dag på optagelserne.
Instruktøren M. Night Shyamalan samarbejder med sin datter, Ishana Shyamalan, i forbindelse med optagelserne til filmen? Ishana Shyamalan er en af hans døtre og står som instruktør for supplerende optagelser til filmen.
Har du lyst til at se Old hjemme i din egen stue? Hos Blockbuster kan du med få klik få adgang til alle dine yndlingsfilm. Som altid kan du enten leje eller købe film, så du kan se dem, når det passer bedst ind i din hverdag.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering men kan også forekomme på ældre film.*