Oh Boy
*SORT/HVID* Outsideren Niko er i sen-20'erne og for nyligt droppet ud af universitetet. Han lever livet ad-hoc, og som han går gennem gaderne i hans by, observerer han menneskene omkring sig med en distanceret nysgerrighed. En dag ændres alt, og Niko tvinges til at se konsekvenserne af sin asociale opførsel i øjnene. Kæresten ender deres forhold, hans far afskærer ham fra økonomiske midler og en psykiater bekræfter hans 'følelsesmæssige ubalance'. Hans liv er noget rod, og Niko ønsker sig mest af alt bare en anstændig kop kaffe. Oh Boy er en skæv komedie om ungdommens iboende sløvsind og rådvildhed - og vinder af Discovery Award ved European Film Awards 2013.