Ønskebarn
Ønskebarn er en dansk film, der tager dig helt tæt på nogle af menneskehedens skyggesider. Filmen er et psykologisk drama, der giver indsigt i følelser af uretfærdighed, da hovedrollen Hannah begynder af kæmpe med ufrivillig barnløshed. Hannah er selv vant til at hjælpe barnløse par i sit arbejde som fertilitetslæge på en privatklinik, hvilket udgør filmens helt store paradoks. Hannah bliver dog yderligere udfordret, da hun møder kvinden Gry, der på trods af en fremskreden alder på 46 år stadig er fertil og har mulighed for at få børn. Gry ønsker at få et barn, og Hannah lover at hjælpe hende, selvom der er visse lovmæssige begrænsninger for at hjælpe kvinder over 46 med at blive gravid. Men som behandlingen skrider frem, får Hannah svært ved at adskille sit arbejdsliv og sit privatliv, for følelsen af uretfærdighed begynder at nage hende. Det får Hannah til at overskride sine egne moralske grænser, og det ender med at få store konsekvenser for Gry men ikke mindst for Hannah selv.
Ønskebarn er et rørende drama om nogle af de følelser, som er helt naturlige i et menneske, men som også kan lede til en destruktiv adfærd, der får fatale konsekvenser. Det giver filmen nerve fra start, og den er et godt eksempel på et vellykket psykologisk drama, der tager dig med helt ind i hjernen på hovedrollen Hannah.
I Ønskebarn bliver hovedrollen Hannah spillet af den danske skuespiller Danica Curcic. Hun er kendt fra tidligere successer på den danske filmscene som eksempelvis Fasandræberne og Skyggen i mit øje. I filmen har du også mulighed for at møde gamle kendinge som Henrik Birch og Henning Valin Jakobsen.
Ønskebarn er skrevet og instrueret af Cecilie McNair, der er kendt fra andre populære film som Patienten og Lille a.
Vidste du at…
I Ønskebarn har du også mulighed for at møde komiker og forfatter Michael Bertelsen i en birolle som TV-vært. Det er en af Bertelsens få optrædener på det store lærred, selvom han har været med bag scenen på mange store produktioner.
Ønskebarn er en dyb film, der kredser om den uretfærdighed, en kvinde kan opleve i lyset af sin egen barnløshed. Det er intenst og uhyggeligt, og det er ikke mindst god underholdning hele vejen igennem. Derfor er Ønskebarn det rette valg for dig, der gerne vil se en meningsfuld film om det virkelige liv. Det kan du komme til ved at leje Ønskebarn lige her hos Blockbuster, hvor du kan se de nyeste film. Hos os kan du leje film til en skarp pris, så du nemt kan skabe en ægte biografstemning hjemme i stuen, når du vil hygge med venner eller familie.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering men kan også forekomme på ældre film.*