Romanen Nordkraft skildrer Danmarks narkomiljø
Nordkraft er en film, der skildrer de deprimerende, mørke og kriminelle sociale lag og liv i Danmark. Det er brutalt, og der lægges intet imellem, når filmens tre hovedpersoner Maria, Allan og Steso følges igennem livet i narkomiljøet. Deres særskilte historier væves til sidst sammen for at give dig et billede af miljøet. Dog er der samtidig et svagt løfte om lys, liv og kærlighed. Filmen viser, hvordan livet kan udvikle sig på mange forskellige måder ved at følge de tre mennesker og deres bekendte. Maria er kæreste med pusheren Asger, og er selv afhængig af hash. Hun kalder sig selv for en pusherfrau og hjælper Asger med at transportere stofferne. Igennem Asger møder hun Hossein, en persisk lånehaj, og deres liv vikles på forunderlig vis ind i hinanden, imens Maria søger kærlighed og sikkerhed. Allan er vendt tilbage fra sin tid som mekaniker på havet, hvor han overlevede en oliebrand, der har efterladt ham forbrændt og arret, udvendig såvel som indvendig. Han er clean og ikke længere på stoffer, og han har ikke været en del af miljøet i lang tid. Men fortiden banker på, og dermed også fortidens bekendte, som mener at de stadig har tjenester at indkræve. Den sidste, vi møder, er Steso, den kyniske junkie som vil prøve ethvert narkotisk stof, inden han dør. Hans psykisk syge kæreste, "gule" Tilde, som han elsker, vil have ham til at stoppe med stofferne. Hvordan føres disse menneskers liv sammen?
Vidste du at?
Trivia
En af de første scener i filmen er filmet på Christiania. Det var den første gang nogensinde, at filmproduktion og filmning var blevet tilladt i området, da pushere før havde meget stor magt over stedet og ikke tillod det. For denne film blev der gjort en undtagelse.
Goofs
I en af filmens scener, hvor Allan møder Maria for første gang, er der over 200 statister på spillestedet. Det er bare ikke professionelle statister - det er gymnasieelever og andre studerende, som for at komme med til indspilningen til gengæld fik adgang til gratis øl og en fed fest.
Citat
"Jeg er misbruger. Jeg er helt klart misbruger. Jeg er afhængig. Jeg stiller gerne op og bekender, at jeg er misbruger. Misbruger af stesolid, LSD, coke, heroin, metadon, opium, rohypnol og crystal meth, morfin, meskalin, amfetamin, C vitamin, D vitamin, hahshish, pot, skunk... Jeg er misbruger af ord."
Lej eller køb Nordkraft for en film med budskab
Køb Nordkraft, eller lej Nordkraft, hvis du har brug for at se en film, der sætter tankerne i gang. Denne tankevækkende, lidt uhyggelige og meget troværdige film tager dig helt ind i miljøer, som mange danskere kun har hørt om og har en - muligvis overfladisk - forestilling om, hvad er. Se filmen her på Blockbuster, hvor du kun betaler for det, du har brug for at se, og intet andet. Vil du vide mere, så tag et kig forbi http://blockbuster.dk/om og læs mere!
Nordkraft følger Maria, Allan og Steso, tre udsatte unge i Danmark. Følg deres gang igennem livet og narko-miljøet, kampen for en tilværelse og identitet, imens de gør op med deres fortid.