Nomadland
Den arbejdsløse enke Fern bliver nomade i 2010’ernes USA – på godt og ondt
Nomadland er 2020’s bedste film – i hvert fald hvis du tillægger det nogen vægt, at filmen fik en oscar for bedste spillefilm og en golden globe for bedste drama. Filmen er baseret på bogen af samme navn, der beskriver nomadeliv i USA opstået i kølvandet på slut-00’ernes finanskrise. Selve fortællingen i filmen er dog fiktion, hvor Frances McDormand spiller hovedrollen som Fern, der efter at have tabt både mand og job beslutter sig for at sælge sine ting og søge mod en friere tilværelse.
Fern køber sig en varevogn og hengiver sig herefter til nomadelivet, hvor flygtige ansættelsesforhold finansierer et liv, der på mange måder er rigere end det, Fern havde før. Hun møder andre nomader og får langsomt øjnene op for, hvordan hun falder på plads i sit nye liv. Nomadland er en realistisk funderet, men eventyrlig fortælling om det, der er manges drøm: At kunne starte forfra i livet.
Vidste du at?
France McDormand er kendt fra film som thrilleren ”Fargo” (1996) og ”Three Billboards Outside Ebbing, Missouri” (2017). Udover at spille hovedrollen i Nomadland var hun producer på filmen.
Trivia
De fleste nomader i filmen er faktisk også nomader i det virkelige liv. Mange af karaktererne har da også fået nomadernes rigtige navne. Oprindeligt skulle nomaden Linda May have spillet hovedrollen som en fiktiv udgave af sig selv. Herefter blev planen, at Frances McDormand skulle spille May, og endeligt blev det besluttet, at en helt ny karakter skulle opfindes til hovedrollen.
Goofs
Da Thanksgiving i en scene fejres i Mendocino i Californien, sammenligner en karakter lyden af vinglas, der bliver slået sammen, med lyden af Acrosanti-klokker. Nu hedder det godt nok ArCOsanti, og det er ikke blot skuespillerens talefejl, men også en fejl i underteksterne ved visse versioner.
Citat
Fern: ”It’s strange that you encourage people to invest their whole life savings, go into debt, just to buy a house they can’t afford.”
Se filmen
Med talrige priser – herunder filmindustriens største – er det at se Nomadland et must for dig, som vil være ajour med de film, der kommer til at definere årtiet. Køb eller lej Nomadland hos Blockbuster. Du skal blot oprette en profil inde på blockbuster.dk – hvilket er gratis – og herefter vælge at købe filmen, så du kan se den når som helst, eller leje filmen og have den i 48 timer.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.