The Nutcracker and the Magic Flute
I animationsfilmen ”The Nutcracker and the Magic Flute” møder vi den unge pige Marie, der står overfor at skulle giftes mod sin vilje med Mr. Ratter. På den måde kan hun redde sin mor ud af gælden, som hun er efterladt med efter farens død.
Da Mr. Ratter forærer Marie en grim nøddeknækker i gave, ønsker hun i et kort sekund at kunne blive forvandlet til en lille, bekymringsfri pige igen - ligesom i sin barndom. Julens magi vil det, at Marie får opfyldt sit ønske, og hun er nu forvandlet til en lille legetøjsfigur på størrelse med nøddeknækkeren. Oveni det kan hun pludselig tale og kommunikere med alt sit barndomslegetøj.
Den før så grimme nøddeknækker er nu forvandlet til den charmerende Prins George, der er fanget af en forbandelse af den uhyggelige dronning af Rotterne. Marie, George og resten af deres venner må derfor drage ud på eventyr til det magiske univers, Lande af Blomster, for at redde verden fra Rottefolkets magt og dominans.
I denne søde animationsfilm for hele familien kan du genopleve julens magi med et vaskeægte juleeventyr, hvor alt kan lade sig gøre, og hvor alt står på spil.
Manuskriptforfatteren bag filmen, Vasiliy Rovenskiy, har tidligere skrevet manuskripter til animationsfilmene ”Bob & Max-Lodne helte” (2018) og ”Panda på afveje” (2019).
Instruktøren bag filmen, Georgi Gitis, har gennem sin karriere stået i spidsen for flere russiske animationsfilm.
Vidste du, at…
Historien om nøddeknækkeren oprindeligt er et tysk eventyr? Eventyret med originaltitlen ”Nøddeknækkeren og Musekongen” kan dateres helt tilbage til 1816, hvor det blev skrevet af den tyske, romantiske forfatter E.T.A. Hoffmann. Efterfølgende er det originale eventyr blevet omskrevet af den franske forfatter Alexandre Dumas, som i 1892 blev til den russiske ballet af Tjajkovskij. Balletten er i dag verdenskendt og bliver spillet på flere teatre og scener, typisk i julesæsonen.
Eventyret om nøddeknækkeren er blevet filmatiseret flere gange? Det skete bl.a. i 2018 med ”Nøddeknækkeren og de fire kongeriger”. I filmen er der velkendte skuespillere som Morgan Freeman og Keira Knightley på rollelisten. Filmatiseringen er én i rækken af Walt Disney Pictures’ mange live actionfilm af kendte barndomsklassikere.
Har du lyst til at se ”The Nutcracker and the Magic Flute”? Hos Blockbuster kan du med få klik få adgang til alle dine yndlingsfilm direkte fra sofaen. Du vælger selv, om du ønsker at leje eller købe din næste underholdende filmoplevelse, så du kan se det lige, når det passer dig.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering men kan også forekomme på ældre film.*