Du kender sikkert historien om nøddeknækkeren, den klassiske ballet, som ofte opføres til juletid. Historien i sig selv har noget magisk over sig, og denne filmiske adaption tilbyder en moderne udgave af det klassiske eventyr. I filmen følger vi Clara, som modtager en gave fra sin afdøde mor, der, troligt, vil ændre hendes liv. Der er blot den hage, at gaven er låst. Clara er den eneste, der er smart og modig nok til at løse den mystiske gåde. Det bliver starten på en rejse ind i de fire kongeriger, og særligt ét af dem kræver, at Clara finder sit mod frem.
Nøddeknækkeren og de fire kongeriger
Unge Clara får en guldtråd fra sin mor, og den tråd leder hende til nøglen til de fire kongeriger. Her møder Clara soldaten Philip, en flok mus og dem, der regerer over tre af kongerigerne. De tre kongeriger med regenter er: Landet af snefnug, landet af blomster og landet af slik. Det fjerde kongerige er regeret af en ond dame, Mother Ginger, som stjæler Claras nøgle. Men det skal hurtigt vise sig, at det ikke kun er Mother Ginger, som vil udfordre Claras skæbne. Dem, som hjælper Clara mest, vil måske vende på en tallerken. Claras ven og betroede, Philip, hjælper dog Clara med at få nøglen tilbage for at skabe harmoni i de fire kongeriger igen, men kampen er hård, når det viser sig, at man kan programmere mus, soldater, og selv mennesker, til at kæmpe sagen for de onde magter.
Vidste du at?
Trivia
Vidste du, at Nøddeknækkeren og Drosslemeyer for første gang nogensinde bliver spillet af sorte skuespillere? Nøddeknækkeren spilles af Jayden Fowora-Knight, og Drosselmeyer spilles af den velkendte Morgan Freeman. Desuden figurerer også den internationalt kendte, sorte ballerina, Misty Copeland, som har vundet stor pris for sin kamp for, at flere sorte ballerinaer kan optræde på de store scener.
Goofs
Hawthorne spørger, hvad jul er, noget som antyder at julen ikke eksisterer i de fire kongeriger, men alligevel bliver nåletræer betegnet som juletræer to gange.
Citat
Drosselmeyer: Det er juleaften. En tid med mysterier, forventninger, hvem ved, hvad der kommer til at ske?
Se Nøddeknækkeren og de fire kongeriger
Lidt julemagi tager de færreste skade af. Se Nøddeknækkeren og de fire kongeriger og oplev magiske verdener, krydret med godt skuespil. Den uhyggelige og maniske verden, hvor dem, der er onde, opfører sig venligt er svær at navigere i for den unge Clare. Klarer hun den mon tro? Køb eller lej* Nøddeknækkeren hos Blockbuster. Hos Blockbuster behøver du hverken et abonnement eller medlemskab for at se vores titler. Du betaler kun for de titler, du ønsker at se. Det synes vi er mest fair.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme at nogle film i perioder kun kan købes.
Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.