Hvis du leder efter en thriller med så meget spænding, at det er svært at fjerne øjnene fra skærmen, så er Nocturnal Animals et rigtig godt valg. Alt er nemlig ikke så simpelt, som det virker til at være.
Natdyr - kærlighed, vold og konfrontationer
Man kan nærmest beskrive filmen som en historie indeni en historie, og filmen kan derved deles op i to dele. Første del følger hovedpersonen Susan (Amy Adams), der modtager et manuskript til en bog. Manuskriptet er skrevet af hendes eksmand Tony (Jake Gyllenhaal). Susan forlod Tony for 20 år siden, men står nu pludselig med en af hans historier i hånden, som han gerne vil have hendes mening om. Herved optræder anden del af filmen, som følger selve manuskriptets handling. Manuskriptet, der har titlen "Natdyr", handler om en mand, der tager på ferie med sin familie. Men ferien, der ellers forventes at blive hyggelig, går i en langt mere brutal retning, som viser sig at være voldelig og dødsensfarlig. Susan føler i starten, at Tony prøver at hentyde til et eller andet element i deres tidligere ægteskab, men hun kan alligevel ikke lægge manuskriptet fra sig. Som hun kommer tættere på manuskriptets slutning, går det langsomt op for hende, at der er nogle mørke hemmeligheder og minder i hendes ægteskab og også i hende selv, som manuskriptet bringer frem i hende. Men hvad er det for nogle dele, hun ikke kan få til at hænge sammen? Hvad prøver Tony at sige til hende gennem manuskriptet? Og ikke mindst: Hvad er der at forvente af det virkelige liv, når sidste side af manuskriptet er læst?
Vidste du at?
Trivia
Filmen er baseret på en roman skrevet af Austin Wright. Romanen udkom for første gang i år 1993 ved et lille forlag efter at være blevet afvist af 11 store forlag i New York. Romanens titel er dog ikke "Natdyr" men "Tony and Susan".
Goofs
Da Tony vågner i et skur flere timer efter at være blevet slået ned, bevæger han en død mands arm. Under de givne omstændigheder ville armen være helt stiv, da manden jo er død. Det er armen dog ikke - den er slap.
Citat
"When you love someone you have to be careful with it, you might never get it again." "You can't just walk away from things all the time." "It's a question of how serious you are about seeing justice done." "We all eventually turn into our mothers."
Thrilleren Nocturnal Animals - spænding til det yderste
Køb Natdyr eller lej Natdyr hos Blockbuster.dk allerede nu. Du behøver ikke have et abonnement for at se filmen. Tværtimod. Du betaler nemlig kun for det, du ønsker at se. Hos Blockbuster.dk er der billige premiere film, som du kan have stor fornøjelse af. Udvalget af film og serier er stort, så der er meget at vælge imellem. Ønsker du at se en rigtig god thriller, så kan vi anbefale Natdyr. Så sæt dig god til rette, find popcornene frem og gør dig klar til en film med spænding. God fornøjelse!