Ninjababy
23-årige Rakel opdager først, da hun er 6 måneder henne, at hun blev gravid efter en lidet romantisk one-night-stand. Rakel har aldrig ønsket at blive mor og reagerer med fornægtelse, vrede og frustration. Hun føler, at barnet i maven har gennemskuet hende og kalder det en: "fucking jævla sneaky ninjababy" - og taler med det gennem sine mange fantastiske tegninger, som også sniger sig ud i filmens visuelle univers. Den norske film Ninjababy er en morsom og overraskende rørende rom-com baseret på tegneserien Fallteknikk af Inga Sætre. Filmen kombinerer lun, norsk humor med fantastiske animationer af tegneserieskaberen selv.