Need For Speed - fart og spænding
Denne film, Need For Speed, handler om den ekstremt talentfulde og ikke mindst legendariske racerkører, Tobey Marshall. Hans levebrød er helt simpelt: Han lever af at bygge muskelbiler og at køre dem. En dag, da de er ude at ræse, bliver det en dag, Tobey aldrig vil glemme. Dette ræs får fatale konsekvenser, og han ender med at sidde og ruske tremmer. Mens han er inde at sidde, opbygger han et endnu større had til sin ærkerival, Dino, som reelt set er den skyldige part og grunden til, at Tobey er røget ind bag tremmer. Da Tobey endelig er på fri fod igen, vil han udleve sin drøm om af få den ultimative hævn over Dino. Dette skal ske ved at slå ham i det legendariske ræs De Leon. Det er dog en lang kamp blot at komme hen til løbet. Dino ligger ikke på den lade side og har sendt et virvar af sine dusørjægere efter Tobey. Men minder denne film så ikke ekstremt meget om Fast & Furious serien? Den handler jo også bare om biler, der kører virkelig stærkt. Det gør denne film helt sikkert ikke. Skulle man sammenligne den med andre film, så lægger filmens stil og tone sig markant mere op ad 70'ernes bilfilm, hvor bilerne var meget vigtigere og spillede en meget større rolle end skuespillerne.
Vidste du at?
Trivia
Vidste du, at titlen på hele varmærket (også konsol-spillene) kommer fra et berømt citat fra Top Gun (1986): I feel the need. The need... for speed! Vidste du, at filmen er filmet med et Canon C500 gennem næsten hele filmen?
Goofs
Ved det helt sidste ræs i filmen kan du se en politibil komme kørende mod Tobey (kameraet er inde i hans bil, lige før han drejer til venstre op på broen). Det næste sekund (kamera udefra) kan man slet ikke se politibilen.
Citat
Tobey Marshall: I do not fear, for you are with me. All those who defied me, shall be ashamed and disgraced. Those who wage war against me, shall perish. I will find strength, I will find guidance and I will triumph.
Need For Speed - se den som du vil
Her hos Blockbuster giver vi dig ekstremt meget frihed, når du skal se film. Du bliver ikke bundet via et abonnement, så du betaler kun for det, du vil se. Vil du se filmen en enkelt gang, så lej Need For Speed. Vil du derimod have filmen i din samling, så køb Need For Speed. Her finder du altid de nyeste film og kan se premiere-film billigt. Tjek hele vores udvalg ud på http://blockbuster.dk/om, hvor du blandt andet finder Need For Speed.
Need For Speed er en film, der giver dig fede biler og fart over feltet. Frem med slikket og popcornene og hop ind under tæppet - denne film sikrer din aftenhygge.