Napoleon Dynamite
Nørden Napoleon tumler gennem livet som kuglen i et flipperspil. Ranglet, bebrillet og med en frisure af gulerodsfarvet garn er han ikke den hurtigste knallert på havnen og må følgelig underkaste sig fyrenes mobning og pigernes væmmelse. Livet kører ikke bedre på hjemmefronten, hvor han bor med sin bedstemor, sin meget ældre storebror Kip og macho-onkel Rico, der dukker op fra højre for at lære knøsene et og andet om at være mænd. Men hvad hjælper det, når man bare vil hjælpe sin ligeså upopulære latino-ven Pedro med at vinde kampen om at blive elevrådsformand foran skolens hotteste blondine?