My Salinger Year
I denne film befinder vi os i 90’ernes stemningsfyldte New York. Hovedpersonen i filmen, Joanna (Margaret Qualley) har netop afsluttet sin skolegang og jagter nu den store forfatterdrøm. I den forbindelse er hun netop blevet ansat som en assistent for Margaret (Sigourney Weaver), som til daglig arbejder som agent for den anerkendte forfatter J.D. Salinger. Joannas primære opgave bliver at besvare fanmails, der er rettet til J.D. Salinger. Hun ender dog hurtigt med at udskifte automatsvaret med sine egne, personlige besvarelser, som hun selv forfatter - og som i sidste ende bliver med til at forme hende både som person og forfatter.
Den nye, glamourøse virkelighed ligger fjernt fra den verden, Joanna selv kommer fra - nemlig en lille og nedslidt lejlighed i Brooklyn, hvor hun bor sammen med sin socialistiske kæreste. Det bliver derfor hendes helt store opgave at navigere rundt mellem de to verdener samtidig med, at hun gennemgår en personlig udvikling og bliver klogere på, hvilken type forfatter, hun ønsker at være.
I dette drama er både identitet og personlig udvikling de overskyggende temaer i filmen. Med en humoristisk sans får vi lov til at kigge Joanna over skulderen, når hun besvarer henvendelser fra de mange fans og følger med i de tanker, hun gør sig om sin karriere og vejen dertil.
Både instruktøren og manuskriptforfatteren bag filmen er Philippe Falardeau, der tidligere også har instrueret film som Monsieur Lazhar (2011) og The Good Lie (2014).
I hovedrollerne finder vi både Margaret Qualley, Sigourney Weaver og Douglas Booth. Sidstnævnte skuespiller er bl.a. kendt for sin rolle i filmen LOL (2012), hvor han spiller en af hovedrollerne sammen med Miley Cyrus og Demi Moore.
Vidste du, at…
My Salinger Year er et memoir, der er baseret på minder fra skribenten af selvsamme navn, nemlig Joanna Rakoff? Tilbage i 2014 udgav Joanna Rakoff romanen ”My Salinger Year”, og filmen er derfor baseret på hendes egen bog. Hun vandt adskillige priser for sin udgivelse, heriblandt the Elle Readers’ Prize.
Filmen havde sin premiere til Den Internationale Filmfestival i Berlin den 20. februar 2020? Det var samtidig festivalens 70-års jubilæum.
Har My Salinger Year fanget din interesse? Hos Blockbuster har du mulighed for enten at leje eller købe filmen, så du kan få den gode biografoplevelse hjemme i din egen stue.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering men kan også forekomme på ældre film.