Charles’ første kone er vendt tilbage fra de døde – mod hans nye kones vilje
Blithe Spirit er fortællingen om forfatteren Charles Condomine (Dan Stevens), der døjer med skriveblokering og ikke helt kan tage sig sammen til at færdiggøre et manuskript. Han er gift for anden gang med den underskønne, men lidt kedelige Ruth (Isla Fisher), efter hans første kone Elvira (Leslie Mann) afgik ved døden. For at opleve noget ud over det sædvanlige og få gang i sit kreative liv igen vælger Charles at opsøge fupmediet Madame Arcati (Judi Dench), som holder en seance i hans hjem med henblik på at kontakte Charles’ afdøde kone. Mod alles forventning lykkes det, og til Charles’ store fornøjelse kan han nu se og tale med Elvira – hvilket hans nye kone ikke elsker.
Vidste du at?
Blithe Spirit er baseret på teaterstykket af samme navn fra 1941 af Noël Coward. Coward skrev stykket over fem dage ved siden af sit job i den britiske efterretningstjeneste. Det er anden gang, stykket er filmatiseret. Sidst var det i 1945 med Rex Harrison, Constance Cummings og Kay Hammond som hhv. Charles, Ruth og Elvira Condomine – på dansk med titlen ”Elvira går igen”.
Trivia
I nyere opførsler af teaterstykket havde den britiske skuespiller Penelope Keith spillet rollen som det mystiske medie Madame Arcati. Alligevel gik rollen til Judi Dench, som i nyere tid er kendt fra to iterationer af James Bond-filmserien – dem med hhv. Pierce Brosnan og Daniel Craig som Bond.
Goofs
Trods handlingen finder sted i midt-30’erne, er der hvidevarer i Condomine-huset fra 1939.
Citat
Ruth: ”True love…” Elvira: ”Never dies.”
Se filmen
Vil du se den seneste genindspilning af en bizar komedie om en uhellig kærlighedstrekant? Så lyder det til, du skulle give Blithe Spirit en chance. Filmen har for danskere både kendte og ukendte talenter og en visuel profil, der vinder indpas hos alle med præferencer for lyse farver og retro look.
Hos Blockbuster kan du købe eller leje filmen, hvor du ved at få et digitalt eksemplar inde på blockbuster.dk enten kan se filmen, når du vil (ved køb) eller op til 48 timer efter afspilningens start (hvis du lejer). Tjek denne og vores talrige andre romantiske komedier i dag – for vi har talrige.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.