En musisk fortælling om at bryde med fortiden og forpligte sig på noget større
Har du mod på en banebrydende musikalsk fortælling om en kvinde med ondt i livet, der ved at blive forpligtet over for andre lærer at finde ro i sig selv? Så er Music noget for dig. Denne film har Kate Hudson i hovedrollen som Kazu Gamble, der efter lang tids stofmisbrug og ligegyldighed over for sin familie må tvinge sig selv tilbage til en normal tilværelse. Efter sin bedstemors død bliver Kazu nemlig ansvarlig for sin autistiske halvsøster Music (spillet af Maddie Ziegler). Det falder ikke Kazu naturligt at skulle have en forældrerolle, og at Music har svært ved at formulere sig med ord, gør det ikke nemmere. Med hjælp fra Kazus evigt pålidelige ven Ebo (Leslie Odom Jr.) lærer Kazu så småt at blive nærværende over for Music. En udvikling, der formidles med flere musiske segmenter.
Vidste du at?
Filmen er instrueret og til dels forfattet af den australskfødte musiker Sia Kate Isobelle Furler, der professionelt blot kalder sig Sia. Hun har tidligere instrueret talrige musikvideoer, hvilket skinner tydeligt igennem ved de mange vilde, flot koreograferede musiknumre i Music, der finder sted i en anden verden end handlingens. Sia har over årenes løb modtaget ni Grammy-nomineringer.
Trivia
Hvor Sia er den ene manuskriptforfatter, er den amerikanske børnebogsforfatter Dallas Clayton den anden. Filmens koncept kan spores tilbage til en kort fortælling på én side, Sia skrev i 2007.
Goofs
Sia har været kreativ i ”special thanks”-sektionen i filmens rulletekster. Hun krediterer nemlig vidt forskellige bekendtskaber ved kælenavne. Makeupartisten Tonya Brewer krediteres for eksempel som ”Bunkie”, mens hende manager David Russel får tak under navnet ”Le David”.
Citat
Kazu (der læser et brev fra sin afdøde bedstemor): ”Dear Kazu, there’s no money. There is, however, a magical little girl – your sister. All she’s got now is you.”
Se filmen
Er du parat til at hoppe ud i et musikalsk eventyr, der er i sin egen klasse, så er det Music, du bør se. Køb eller lej filmen på blockbuster.dk. Har du oprettet en profil (hvilket er gratis), kan du se og gense filmen når som helst, hvis du har købt den. Har du lejet filmen, får du 48 timer fra, du sætter afspilningen af Music i gang, til at se den færdig. Så find filmen og andre musicals hos os i dag.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.