Vi befinder os i en postapokalyptisk verden, hvor alt, hvad vi kender til, er anderledes. Byer kan bevæge og rulle sig, hvilket som gør det farligt og svært at overleve. De rullende byer må stoppes, men af hvem? Vi følger Hester Shaw, hvis mor blev dræbt af den onde Valentine, og det ser ud til, at Hester er kilden til at stoppe ham og de rullende byer, men hun får brug for hjælp.
Mortal Engines
I en verden, der har ændret sig drastisk, har menneskeheden nu tilpasset sig og bor på Jorden på en anden måde. De rullende byer er præmissen for at bo på Jorden, og de hærger små byer. Hesters mor, Pandora, blev dræbt, da Hester var 8 år, og det har mærket hende for livet. Det er meget sandsynligt, at den onde Valentine havde en finger med i spillet, og Hester er opsat på at finde ud af hvordan. Ind til moderens død var hende og Hester tætte, lige indtil Pandora skæbnesvangert fandt noget, Hester ville have. Pandora elskede nemlig at grave i mulden, og en dag finder hun et smykke med et øjesymbol på, og det får alvorlige konsekvenser. Hvad smykket har af relevans skal vise sig, men datteren Hester må alliere sig med uventede partier for at få det til at lykkes. Hester møder Tom, som er fuldstændigt anderledes end Hester, men alligevel finder de ud af, at de arbejder mod samme mål - nemlig at ændre den retning, fremtiden er på vej i. Filmen, Mortal Engines, er baseret på en romanserie med navnet De Rullende Byer, og selve filmen er blevet udfærdiget i samarbejde med store navne. Manuskriptet er udarbejdet i samarbejde med dygtige medforfattere fra Ringenes Herre og Hobbitten, og det lægger grundlaget for et interessant og grænsesøgende plot, som må opleves.
Vidste du at?
Trivia
Der er flere sjove detaljer i forbindelse med denne film. I bogserien, som filmen er baseret på, nævnes det, at Hester har mistet både sin næse og et øje, men hendes skader er dog reduceret i filmen, så hun kun har voldsomme ar. Filmen blev desuden sendt til biograferne under tilnavnet ‘Knirkende Hjul’, som er en hentydning til de rullende byers knirkende tandhjul.
Goofs
Hester og Tom bliver reddet af en tank-agtig vogn, og her deler Hester en trist livshistorie. En tåre løber ned ad hendes kind, men på grund af den position, hun er i, burde tåren løbe ned ad siden af hendes ansigt.
Citat
Thaddeus Valentine: Du er en dinosaur. Og jeg er meteoren.
Citat
Shrike: Jeg kan genskabe dig, præcis som jeg blev genskabt.
Hester: Så du skal dræbe mig?
Shrike: Kun i et lille øjeblik.
Se Mortal Engines
Følg Hester og Tom i missionen om at redde Jorden fra dens undergang. Find ud af, hvad det er, Hesters afdøde mor fandt ud af, og hvad Hester skal med det smykke, hun fik. Husk, at du kan købe eller leje* filmen allerede nu her på Blockbuster - du behøver intet abonnement. Det synes vi er mest fair, og du slipper for at betale for en aftale, du ikke benytter.
*Bemærk: Grundet rettigheder kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering.