Monster Family 2
I animationsfilmen Monster Family 2 (på dansk: Monsterfamilien - Den uperfekte mission) møder vi den umage familie Wishbone. Da deres vennepar og surrogat-bedsteforældre, Baba Yaga og Renfield, skal giftes, bliver de kidnappet midt under deres bryllupsceremoni af den unge monsterjæger Mila Starr. Dét bliver det startskuddet til en eventyrlig mission, hvor familien igen må forvandle sig monstre for at redde deres venner.
Det betyder, at mor Wishbone bliver til en vampyr, og far Wishbone bliver forvandlet til Frankensteins monster. Familiens to børn bliver derimod til en varulv og en mumie. Med ét er hele familien blevet transformeret til ukendelighed, og de er nu klar til at drage ud på en sjov og uperfekt redningsmission for at få deres venner sikkert hjem igen. Missionen byder dog på ikke så få overraskelser.
Monster Family 2 er en efterfølger til den første film med titlen Monster Family (på dansk: Monsterfamilien), der havde premiere tilbage i 2017. Dengang var det med samme instruktør i forsædet, nemlig Holger Tappe.
Den hyggelige familiefilm er både sjov og underholdende, og monstrene skinner igennem med hver deres unikke personlighed. Det er langtfra første gang, at monstre bliver til et tema i en animationsfilm. Det er bl.a. også tilfældet i Familien Addams (2019) og Hotel Transylvania-filmserien.
I den engelske version er det Emily Carey, Jason Isaacs og Rainer Fritzsche, der lægger stemmer til karaktererne. Emily Carey har tidligere medvirket i flere spillefilm som Wonder Woman (2017) og Mika (2020). Jason Isaacs er kendt for sin rolle som Lucius Malfoy i Harry Potter og hemmelighedernes kammer (2002), mens Rainer Fritsche har medvirket i TV-serien Violetta (2012-2015).
På dansk er det derimod Fanny Leander Bornedal, Henrik Prip og Christine Albeck Børge, der giver karaktererne liv. Fanny Leander Bornedal er desuden datter til den danske filminstruktør Ole Bornedal.
Instruktøren bag filmen, Holger Tappe, har tidligere instrueret flere andre animationsfilm - heriblandt Savanne banden (2010).
Vidste du, at…
Instruktøren bag filmen, Holger Tappe, oprindeligt er tysk og har vundet flere tyske filmpriser for sin animationsfilm Savanne banden fra 2010? Han har bl.a. vundet en Bavarian Film Award for bedste børnefilm.
Ønsker du at se Monster Family 2? Hos Blockbuster har vi gjort det så nemt som muligt for dig at få de gode biografoplevelser hjemme i din egen stue. Derfor har du mulighed for at streame alle dine yndlingsfilm og se dem, når det passer dig bedst. Vælg selv, om du ønsker at leje eller købe Monster Family 2.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering men kan også forekomme på ældre film.*