Mit liv med Liberace
Da den unge, biseksuelle Scott Thorson bliver introduceret for den flamboyante og verdenskendte pianist, Liberace, falder han i svime over den ældre herres talent og charme. Liberace tilbyder straks Thorson et job som altmuligmand og først og fremmest behageligt selskab. De to mænd indleder et romantisk forhold, og Thorson vænner sig hurtigt til et luksusliv bestående af overfladiske relationer og absurd overflod. Men jo tættere han kommer på Liberace, jo mere omklamrende og krævende bliver den excentriske entertainer. Thorson må nu vælge mellem at acceptere det liv, Liberace tilbyder, eller gøre oprør. Filmen er baseret på Scott Thorsons selvbiografiske roman, og Steven Soderbergh, der tidligere har instrueret bl.a. Erin Brockovich og Magic Mike, har instrueret.