Mig og min far - hvem fanden gider klappe?
Med et kærligt blik og en rystende hånd træder den nu voksne Kathrine på ny ind i sin fars dybt alkoholiserede verden. En verden af kaos, skidne madrasser, glemte nætter i kolde snedriver og angsten for om far aldrig vender hjem igen. Men også en verden fuld af små underfundige jokes og store drømme om et bedre liv. Undervejs sker det utænkelige - efter 20 års alkoholmisbrug går Kathrines far på antabus. Pludselig øjner Kathrine chancen for at få den far, hun i lang tid ikke har haft tilbage. Og Palle ser muligheden for en ny chance i livet - og griber den. Vinder af Robert-pris for Bedste korte dokumentarfilm og Billed Bladets TV Guld for Bedste dokumentar 2015.