Midnight in the Switchgrass
I denne film bliver vi introduceret til makkerparret bestående af FBI-agenten Karl Helter (Bruce Willis) og hans samarbejdspartner Rebecca Lombardi (Megan Fox), der arbejder på at opklare en sag omkring sexhandel. Pludselig leder nogle af sporene dem i retningen af en seriemorder, og de får derfor hjælp udefra fra agenten Byron Crawford (Emile Hirsch) til at løse krimigåden. Det er dog ikke helt ufarligt. Da Rebecca Lombardi bliver kidnappet af den mistænkte morder, er de to agenter i et kapløb med tiden for at afsløre morderen og redde Lombardi fra at lide samme skæbne som de andre kvinder.
Filmen kan defineres som en vaskeægte seriemorderfilm, der kombinerer genrerne action, krimi og thriller. Du er derfor garanteret en spændende film, der får dig til at bide negle hjemme i sofaen.
I hovedrollerne finder du kendte skuespillere som Emile Hirsch, Megan Fox og Bruce Willis. Megan Fox har tidligere spillet med i film som Transformers (2007) og Teenage Mutant Ninja Turtles (2014), hvor Bruce Willis er kendt for sin medvirken i Die Hard (1988) og Pulp Fiction (1994). Hovedpersonen Emile Hirsch har haft roller i både Into the Wild (2007) og The Darkest Hour (2011).
Instruktøren bag filmen, Randall Emmett, har tidligere stået bag instrueringen af film som Silence (2016), The Irishman (2019) og Boss Level (2021).
Filmen har ikke haft dansk biografpremiere men kan altså ses her hos Blockbuster.
Vidste du, at…
Filmen er baseret på en ægte historie, der omhandler en af Texas’ mest farlige seriemordere? Handlingen er baseret på historien om Benjamin Rhoades, der også går under navnet The Truck Stop Killer. Han var en kynisk seriemorder, der voldtog sine kvindelige ofre i ugevis, før han myrdede dem. Han er mistænkt for at have stået bag over 50 kvindelige mord i perioden 1975-1990 - heriblandt mange mord på prostituerede kvinder langs vejen samt bluffere. Han blev dømt tilbage i 1994.
Bruce Willis nåede at filme alle sine scener i løbet af blot én enkelt dag? Der er i sandhed tale om en dygtig og filmvant skuespiller.
Midnight in the Switchgrass er en film for dig, der bliver opslugt af uhyggelige krimigåder. Hos Blockbuster giver vi dig mulighed for enten at leje eller købe filmen, så du kan se den, når det passer dig bedst.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering men kan også forekomme på ældre film.