Marianne & Leonard - Words of Love
Marianne & Leonard - Words of Love er en smuk historie om den unikke kærlighed mellem Leonard Cohen og hans norske kæreste og store inspiration Marianne Ihlen, som blandt andet inspirerede ham til at skrive en af hans mest kendte sange So Long, Marianne. Deres forhold starter på idylliske græske ø Hydra i 1960, hvor de begge var en del af et boheme-samfund bestående af kunstnere, forfattere og musikere. Filmen følger deres forhold fra starten af tiden på Hydra, en tyd fuld af "fri kærlighed" og åbne ægteskaber, og til hvordan deres forhold udvikler sig, da Leonard Cohen bliver en berømt musiker. Kærlighedshistorien varede livet ud. Undervejs i filmen får vi at se, hvordan livet på den smukke ø udfolder sig, opturene og nedturene i Leonards karriere og den inspirerende kraft, som Marianne besad. De elskende døde med tre måneders mellemrum. Men kort før Marianne gik bort, fik hun tilsendt et brev. Et kærlighedsbrev fra Leonard.