I den danskproducerede film, Selvmordsturisten, møder vi Max, som står midt i en midtvejskrise, da han får konstateret en kræftsvulst i hjernen. Det kaster ham ud på en rejse, hvor han pludselig må løse en sag, som ikke er helt så ligetil at opklare. I hovedrollen som forsikringsagenten Max ses en storspillende Nikolaj Coster-Waldau, som tryllebinder os ind i det psykologiske drama, hvor store temaer som liv, død, kærlighed og meningen med livet, bliver sat i spil.
Selvmordsturisten
Forsikringsagenten Max lever livet sammen med sin elskede kone, Lærke. En dag får Max den nedslående besked af lægen, at han har en kræftsvulst i hjernen, som er uhelbredelig og derfor langsomt men sikkert vil slå ham ihjel. Det kaster ham ud i en eksistentiel krise, da han ikke ønsker, at Lærke skal se ham forandre sig og forsvinde mere og mere. Han går på jagt efter en udvej og finder frem til luksus-resortet Aurora Hotel. Det hemmelige og yderst afsidesliggende hotel er specialiseret i aktiv dødshjælp, og Max håber, at det kan være løsningen. Men ikke alt er fryd og gammen, og Max opdager en gruopvækkende sandhed, som får ham til at sætte spørgsmålstegn ved både livet, døden, sin egen forståelse af virkeligheden og ikke mindst sin egen eksistens. I det psykologiske drama, Selvmordsturisten, er der lagt op til en medrivende og nærmest hypnotiserende magtkamp om det enkelte menneskes ret til livet, sin forstand og kærligheden. Kulissen er et storslået, norsk bjerglandskab, som er med til at tryllebinde publikum og skabe en mystisk, men fascinerende stemning. I rollen som den kræftramte Max ses Nikolaj-Coster Waldau, som endnu en gang fastslår, hvorfor han er en af de mest eftertragtede danske skuespillere både nationalt og internationalt. Filmen har et klart udtryk og et gennemført budskab, for hvad sker der, når vi som menneske bliver presset til det yderste?
Vidste du at?
Trivia
Vidste du, at det rent faktisk ikke er første gang, Nikolaj Coster-Waldau spiller sammen med Robert Aramayo? De to arbejdede også sammen tilbage i 2011 under indspilningen af den verdenskendte serie Game of Thrones.
Citat
Max: Jeg hedder Max Isaksen. Når I ser det her, er jeg død.
Citat
Max: Jeg ville ønske, vi bare altid kunne være dig og mig.
Se Selvmordsturisten
Har du lyst til at opleve psykologisk drama, når det er allerbedst, er Selvmordsturisten et oplagt valg. Her bliver livet sat i perspektiv, og det er derfor uundgåeligt at se filmen uden efterfølgende at gøre sig tanker om liv og død. Køb eller lej* Selvmordsturisten allerede i dag. Husk, at du hos Blockbuster kun betaler for de titler, du ønsker at se.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.