Man Who Knew Infinity, The
Den unge inder S. Ramanujan har en unik fornemmelse for matematik og ser noget som ingen andre kan. Hans evner er usædvanlige, men ingen forstår hans talent i hjembyen Madras. I 1913 skriver han til den ansete matematikprofessor G.H. Hardy på Cambridge University, og Hardy inviterer Ramanujan til England for at afprøve hans særegne teorier. Med Hardy som mentor begynder han sit arbejde på universitetet, men det er ikke alle der synes godt om den uskolede Ramanujans facon. Trods modstanden og i skyggen af første verdensskrig, lykkes det den stræbsomme Ramanujan at fremkomme med nogle teorier, der kommer til at revolutionere matematikken og ændre måden, hvorpå videnskabsfolk forklarer verden.