Madklubben
Tre veninder i livets efterår genvinder ungdommens glød på et kokkekursus i Syditalien
Madklubben er en dansk komedie om det at finde ny mening med livet, når alderdommen har sat ind. Venindetrioen Marie (Kirsten Olesen), Vanja (Kirsten Lehfeldt) og Berling (Stina Ekblad) er vel over de 60 og har hver deres bagage, der gør dem uvisse på, om og hvad livet mere måtte have at byde på.
Marie døjer med et forlist ægteskab og har svært ved at søge lykken alene efter over 40 år sammen med sin ægtefælle. Vanja er enke og kom aldrig videre med tilværelsen efter tabet af sin mand, men er så småt gået i stå. Endelig er Berling mere proaktiv, når det kommer til at søge spænding og sanselige oplevelser, men har et akavet forhold til sin datter og svært ved at lægge det løsslupne singleliv på hylden. For at søge spænding drager de tre kvinder mod Italien for at deltage i et kokkekursus og lærer undervejs mere om sig selv, genvinder noget af ungdommens glød og får et nyt perspektiv.
Vidste du at?
Skuespillerne bag de tre veninder er alle velkendte ansigter på de danske scener samt film og tv. Kirsten Olesen ser du hvert år, når ”Matador” bliver genudsendt, hvor hun spiller tjenestepigen Agnes, og over årenes løb har hun vundet flere priser, heriblandt et par Robert-priser for bedste kvindelige birolle i filmene ”Springflod” (1991) og ”Elise” (1986). Kirsten Lehfeldt kender du måske fra komedien ”Flamberede hjerter” (1986), for hvilken hun vandt en Robert for årets kvindelige hovedrolle. Lehbert var i øvrigt skovnissen Pil i ”Nissebanden” (1984) og spillede af moderne film med i ”Mænd og Høns” (2015) og ”Klassefesten 2 – Begravelsen” (2014). Hvad angår Stina Ekblad, kender du hende nok som Karin Nielsen i ”Krøniken” (2003-2006) og som den ondsindede Dama Lizea i ”Skammerens datter” (2015)
Trivia
Filmen er instrueret af Barbara Topsøe-Rothenborg, som selv har været fremme foran kameraet som skuespiller i flere serier og film. Hun havde bl.a. titelrollen i børnetv-serien ”Nana” og spillede Yrsa i ”Krummerne”. Madklubben er ikke første gang, hun har været instruktør. Hun har lang erfaring inden for instruktion, bl.a. på ”Sjit happens”-komedieserien for TV2 Zulu, 2014-filmen ”Krummerne – alt på spil” og ungdomsfilmen ”En-to-tre-nu!” om kærlighed og at leve, trods død lurer i horisonten.
Citat
Berling til Marie: ”Du kan kun hævne dig ved at leve så længe og så godt som muligt.”
Se filmen
Se Madklubben på blockbuster.dk ved at leje eller købe filmen. Vores brede udvalg tæller talrige lignende danske komedier, du kan kigge igennem, når du er færdig med historien om de tre damer.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.