Madagascar 3 - Efterlyst i hele Europa
Da Alex har et mareridt, hvori han og vennerne stadig befinder sig i Afrika som gamle, foreslår han at tage tilbage til New Yorks zoologiske have. Men før de kan vende hjem, må de en tur til Monte Carlo for at hente de flyvske pingviner, der har slået sig ned på det lokale kasino. Det fører desværre til en konfrontation med de franske veterinærmyndigheder, hvis chef ikke helmer, før hun har fanget de løsslupne zoo-dyr. Vennerne søger tilflugt hos et omrejsende cirkus, men for at blive accepteret af deres nye venner, må de lære at optræde som rigtige cirkusdyr.