Lykkelige omstændigheder
Lykkelige omstændigheder er en ægte romantisk komedie – på dansk og med en masse af de danske skuespillere, du elsker. Her møder vi søstrene Katrine og Karoline, der i dag lever to vidt forskellige liv, selvom de to var meget tætte søstre som børn. Den ene søster Karoline bor sammen med sin partner DJ Ronny, der er arbejdsløs, mens den anden søster Katrine lever i et forhold med en succesfuld bygmester ved navn Markus. Alt er tilsyneladende godt i Katrines liv, men én ting nager hende: hun har ikke nogen børn. Pludseligt bliver søsteren Karoline dog gravid ved et uheld, og det vækker naturligvis følelser hos den barnløse Katrine. Derfor udklækker Katrine en snedig plan. Hun tilbyder at betale søsterens gæld, hvis hun får den baby, søsteren venter. Karoline, der er dybt forgældet, kan ikke sige nej til den aftale, og de to søstre fortsætter med at aftale detaljerne. Men intet går naturligvis som planlagt, og begivenhederne spinner hurtigt ud af kontrol for de to søstre.
Lykkelige omstændigheder er et sjovt drama om jalousi og drømme. Her bliver både ufrivillig barnløshed og ufrivillig graviditet sat under lup, og vi kommer med på en emotionel rejse, der viser, hvor meget der rent faktisk kan ske på bare 9 måneder.
I hovedrollerne som søstrene Karoline og Katrine i Lykkelige omstændigheder kan du møde Sofie Torp og Roberta Hilarius Reichart. Derudover kan du opleve nogle af dansk skuespils gamle kendinge som Nikolaj Kopernikus og Søren Malling.
Lykkelige omstændigheder er instrueret af Ander W. Berthelsen, som tidligere med været medinstruktør på filmen Ser du månen, Daniel. Dog er Lykkelige omstændigheder Berthelsens første soloprojekt på det store lærred. Filmen manuskript er skrevet af Kim Fupz Aakeseon, som bl.a. også har skrevet filmen Cold Pursuit fra 2019.
Vidste du at…
Filmens forfatter Kim Fupz Aakeseon har skrevet en række andre film, men han er faktisk også en succesrig børnebogsforfatter. Han har bl.a. skrevet fortællingerne om Vitello samt Sallies historier.
Lykkelige omstændigheder er et medrivende og komisk drama om to vidt forskellige søstre, der finder sammen i en underlig aftale, der viser sig at skabe flere problemer, end den løser. Det er der kommet en sjov film ud af, som er et perfekt valg for dig, der leder efter et afslappende og underholdende komisk drama. Du kan leje Lykkelige omstændigheder til en skarp pris lige her hos Blockbuster, hvis du mangler en god film til din næste filmaften. Hos os kan du altid leje de nyeste film, så du kan skabe ægte og god biografstemning hjemme i din egen stue.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering men kan også forekomme på ældre film.*