Lovely Molly
Molly har svært ved at lægge sine forældres død bag sig. Både hendes kæreste og søster er bekymrede for, at hun vil genoptage sin gamle forkærlighed for heroin, og ryge på sprøjten igen. Men det viser sig at være langt mere konkrete og familiære spøgelser fra hendes fortid, der hjemsøger stakkels Molly. Filmen er nøgtern og realistisk i sin portrættering af personerne, men bygger med djævelsk tålmodighed den snigende uhygge op mod filmens grumme klimaks.