Lone Ranger, The
Fra Disney og instruktøren Gore Verbinski kommer nu ”The Lone Ranger” med Johnny Depp og Armie Hammer. Den kendte maskerede helt genoplives med action og spænding. Indianerkrigeren Tonto (Depp) beretter, hvordan ordenshåndhæveren, John Reid (Hammer), blev en legende i sin kamp for retfærdighed. Det går over stok og sten med overraskende heltegerninger og komiske uoverensstemmelser, når det umage par må lære at samarbejde i kampen imod grådighed og korruption.