Den fyrede arbejder, Jimmy, opsøger sin bror, barejeren Clyde, og efter et slagsmål med ejeren af et NASCAR-hold beslutter de sig for at udføre et røveri under et løb i North Carolina.
Logan Lucky handler om to brødres røveriforsøg.
Logan Lucky starter med, at vi møder arbejderen Jimmy, som sidder og taler med sin datter, Sadie, om hendes kommende skønhedskonkurrence. Han tager afsted på arbejde men lover hende, at han vil være tilbage i tid til skønhedskonkurrencen. Han bliver fyret, da chefen mener, at han er til besvær på grund af en skade, som han har pådraget sig som footballspiller. Han tager fejl af dagene, og går derfor glip af datterens skønhedskonkurrence, hvilket hans ekskone, Bobbie Jo, bliver vred over, mens Sadie er mere tilgivende. Jimmy tager forbi en bar, der er ejet af hans bror, Clyde, som er tidligere soldat i Irak. Jimmy kommer i slåskamp med den snobbede, britiske forretningsmand, Max Chilblain og hans to venner, som kommer med bemærkninger til broderens handicap. Under slagsmålet går Clyde udenfor og smider en molotovcocktail på deres bil. Jimmy ender med at gå ud og slukke branden. Mens han forlader baren råber han "blomkål" til broderen, som forstår kodeordet fra deres ungdom, hvor de begik mindre kriminalitet sammen. Dagen efter mødes de og bliver enige om, at begå et røveri imod Charlotte Motor Speedway, da Jimmy ved, hvordan pengene transporteres igennem tunnelen, som han tidligere var med til at arbejde på. De samler et hold af forskellige kriminelle, og begynder at udføre deres plan, mens et par sandheder kommer på bordet, og Jimmy forsøger at nå at komme tilbage i tide til hans datters næste skønhedskonkurrence.
Vidste du at?
Trivia
Det er første film af Steven Soderberg, siden han annoncerede, at han trak sig tilbage fra filmverden. Hans forrige film var "Mit liv med Liberace". Det er Channing Tatums fjerde film med Steven Soderberg. De andre tre er: "Haywire", "Magic Mike" og "Side Effects".
Goofs
Vi introduceres første gang for Clyde, da Jimmy kommer og besøger ham på hans bar. Clyde tager Jimmys tomme glas, men i næste billede kan man se toppen af glasset der, hvor Jimmy sad. F150'eren blev kaldt F100'eren tidligere i filmen.
Citat
Burns: "Som fængselsinspektør kan jeg sagtens tillade at vi køber "En dans med drager" til biblioteket, så den kan stå på hylden med "Game of Thrones". Det eneste problem er, at "Vinterens vinde" og "En forårsdrøm" ikke er udkommet endnu. Jeg kan intet gøre ved det det, jeg ikke kontrollerer.
Logan Lucky - En rigtig røverhistorie!
Køb Logan Lucky eller lej Logan Lucky hos BLOCKBUSTER! Gå ikke glip af årets sjoveste komedie med Channing Tatum og Adam Driver i hovedrollerne. Spænd sikkerhedsselen og tag med på årets vildeste røveri, når de to brødre forsøger at begå deres største kup nogensinde. Vil deres hold bestående af mindre intelligente småforbrydere være i stand til at gennemføre deres største bedrift? Og er den bedste måde at komme ud af fængslet på virkeligt ved at blive sat ind i et?