Lille Allan - Den menneskelige antenne
I den danske animationsfilm ”Lille Allan - Den menneskelige antenne” stifter vi bekendtskab med den unge knægt Allan. Allans forældre er ved at blive skilt, og derfor flytter han sammen med sin far ud i en lejlighed på Amager.
Men Allan har svært ved at få tiden til at gå. Sommerferien føles uendelig lang og kedelig, når man ikke har nogen venner at dele den med - i hvert fald endnu. For heldigvis møder Allan sin nye nabo, Helge, som har en stor passion for ufoer. Allan får derfor til opgave at være en menneskelig antenne, der kan hjælpe med at skabe kontakt med rumvæsner.
Ude i det store univers finder Majken, et tankelæsende rumvæsen, sin vej frem til Jorden, da hun bliver nødt til at nødlande. Hun danner hurtigt et unikt, venskabeligt bånd med Allan - det går heldigvis som smurt, når hun kan læse alle hans inderste tanker.
Majkens visit på Jorden er dog ikke helt uden fare. En samler kommer nemlig på sporet af Majken, og Helge og Allan må derfor gøre deres bedste for at sørge for, at samleren ikke får fat på Majken.
Filmens karakterer får lagt stemmer af bl.a. Anders W. Berthelsen, Jesper Christensen og Peter Frödin. Anders W. Berthelsen er et kendt navn inden for den danske filmbranche og har tidligere medvirket i ”Italiensk for begyndere” (2000) og ”Ser du månen, Daniel” (2019). Jesper Christensen er kendt for sin rolle som Mr. White i filmene ”Casino Royale” (2006) og ”Spectre” (2015). Peter Frödin har spillet med i ”En kort en lang” (2001) og er desuden kendt for børneserien ”Bullerfnis” (1990-1992) samt for at være en del af musikgruppen ”Det brune punktum”, der bl.a. står bag hittet ”Jeg vil i seng med de fleste” (1999).
Instruktøren bag filmen, Amalie Næsby Fick, har tidligere stået i spidsen for animationsfilmen ”Den utrolige historie om den kæmpestore pære” (2017) samt TV-serien ”Skruk” (2022).
Vidste du, at…
Manuskriptet er baseret på en børnebog skrevet af Peter Frödin og Line Knutzon? Børnebogen har samme titel som filmen og blev udgivet tilbage i 2013.
Har du lyst til at se ”Lille Allan - Den menneskelige antenne”? Hos Blockbuster kan du nemt leje eller købe alle dine yndlingsfilm, så du kan se dem lige, når det passer ind i din hverdag. På den måde kan du få glæde af den gode biografoplevelse hjemme i din egen stue omringet af dem, du holder af.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering men kan også forekomme på ældre film.*