Lights Out – En spændende gyserfilm baseret på en kortfilm med samme navn
Gyseren Lights Out handler om Rebecca, der endelig tror, at hun får fred og ro fra fortidens uhygge og rædsler, da hun flytter hjemmefra. Mens hun har været barn, har hun haft svært ved at finde ud af, hvad der var virkelighed, og hvad der var fantasi, når lyset blev slukket på hendes værelse om aftenen, og det var blevet helt mørkt. Men hendes lillebror Martin oplever de samme mærkelige ting, og det hele viser sig at have noget med deres mor at gøre. Rebecca sætter sig for, at hun vil finde frem til sandheden, og hun skal snart opdage, at hun udsætter sig selv for livsfare i forsøget på at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert.
Vidste du at?
Trivia
De mannequindukker, der er med i filmen, er ikke placeret der af filmfolkene. De stod allerede i den kælder, der blev brugt til optagelserne.
Den kælder, hvor de fleste af optagelserne er filmet, brændte kort tid efter, at optagelserne var afsluttede.
I en af scenerne lytter Rebecca (Teresa Palmer) til en båndoptagelse, hvor en læge taler om hendes mor. Lægen siger: ”She has a history of violence”. Maria Bello, som spiller Rebeccas mor, optræder i en film fra 2005, som hedder ”A History of Violence”.
Goofs
På et tidspunkt, hvor Rebecca og Martin opholder sig i køkkenet, sætter Rebecca en karton mælk på bordet. Og pludselig er der mælk i glasset på bordet, uden at nogen har hældt det op. Og ikke nok med det. Mængden af mælk i glasset ændrer sig hele tiden gennem scenen
I slutningen af filmen, da Bret kommer tilbage sammen med politiet, holder der allerede en politibil foran Brets Volvo. Politibilen har nummeret 22 på kølerhjelmen, men da der senere kommer endnu en politibil, og parkerer bagved Brets Volvo, har den også nummer 22 på kølerhjelmen.
Da en socialarbejder taler med Rebecca og spørger hende, om Martin er hendes bror, svarer hun, at de er stedsøskende. Men eftersom de har samme mor, må de nødvendigvis være halvsøskende.
Citat
Rebecca: “We're living with a dead woman!”
Sophie: “Ghosts doesn't exist.”
Rebecca: “Well, if she's not a ghost then what is she?”
Lights Out – En gyser med mange overraskelsesmomenter. Hvad er virkelighed, og hvad er fantasi?
Det kan du måske svare på, når du har set filmen Lights Out. Men du kan ikke være helt sikker. Så måske får du behov for at se filmen flere gange, så du kan finde ud af, hvornår det er fantasien, der spiller dig et puds, og hvornår det faktisk er virkelighed, det der foregår. Du kan både købe og leje filmen Lights Out på http://blockbuster.dk. Du bestemmer selv, om du vil leje den eller købe den. Du er ikke bundet af et abonnement eller en fast betaling, når du køber eller lejer dine film hos Blockbuster. Det giver dig frihed til kun at betale for de film, du gerne vil se.