Let's Be Cops
Ryan og Justin er bedste venner og bor i Los Angeles uden de store planer for fremtiden. Justin føler ikke, at kollegerne på arbejdspladsen tager hans ideer alvorligt, og Ryan har været arbejdsløs siden, han deltog i en herpes-reklame. Da de en dag bliver inviteret til maskebal, klæder de sig ud som politibetjente, og efter festen tror omverdenen, at de er rigtige betjente. Vennerne beslutter sig hurtigt for at udnytte situationen, men de beundrende blikke og den medfølgende respekt på gaden fører snart til den farlige side af livet som amatørbetjent i en storby fyldt med gangstere.