Let Him Go
I filmen Let Him Go møder vi et ægtepar bestående af den pensionerede sherif George Blackledge (Kevin Costner) og hans hustru Margaret (Diane Lane). Efter tabet på deres søn og fulde af sorg drager de ud på en rejse for at finde deres eneste barnebarn, som er deres sidste forbindelse til deres afdøde søn. De finder hurtigt ud af, at deres barnebarn er fanget i kløerne på en farlig familie, der ikke er meget for at give slip på ham. George og Margaret ser derfor ingen anden udvej end at tage kampen op mod den farlige familie og redde deres barnebarn - koste hvad det vil.
En spændingsfilm som dette giver dig den bedste kombination af genrerne krimi, drama og thriller. I filmen vil du opleve et familiedrama af det helt store, der ovenikøbet er spækket med uhyggelige detaljer fra krimi- og thrillergenren. Der er derfor lagt i kakkelovnen til en god og underholdende filmoplevelse, hvor du aldrig kan vide dig helt sikker på handlingen og de enkelte karakterers motiver.
Med både Kevin Costner og Diane Lane i hovedrollerne er du garanteret skuespil i verdensklasse. Kevin Costner er efterhånden en garvet hollywoodstjerne, der på sit CV kan tælle flere store roller i kendte film som fx The Bodyguard. Diane Lane har blandt andet medvirket i filmen Unfaithful.
Instruktøren Thomas Bezucha har flere kendte filmsucceser bag sig, heriblandt Big Eden, The Family Stone og Monte Carlo. I denne film prøver han kræfter med et saftigt familiedrama, der med de uhyggelige undertoner kan få selv den mest selvbeherskede type til at bide negle af bar spænding.
Funfacts om Let Him Go
Historien i Let Him Go er baseret på en roman af samme navn. Romanen blev udgivet tilbage i 2013 af forfatteren Larry Watson og har altså dannet et inspirationsgrundlag for filmatiseringen.
Bogen foregår i 1951, og i den bor parret i North Dakota og rejser til Montana. I filmen er det lige omvendt, de bor i Montana og rejser til North Dakota. Filmen er desuden også rykket til 1963.
Vil du gerne se Let Him Go? Hos Blockbuster kan du enten leje eller købe filmen, så du med ganske få klik kan sikre dig selv en underholdende filmoplevelse - hvad end det er i dit eget selskab eller sammen med en, du holder af.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering men kan også forekomme på ældre film.