Det er nu fem år siden, at alting i LEGO-universet var fedt og godt, og borgerne møder nu en ny trussel. Denne gang er det LEGO Duplo som er indtrængende fjender fra det ydre rum, og de er nogle mærkværdige og mystiske væsener, der ødelægger alt omkring sig hurtigere, end borgerne kan nå at genopbygge byen.
LEGO Filmen 2
Vi starter med at møde de fremmede Duplo invaders, som både er skræmmende og mystiske, og nogle kan endda ændre form. Duplo-folket kan råbe så højt, at ruder og bygninger falder sammen. Hele jagten på Duplo-folket begynder med, at borgerne er på flugt fra Duplo folket og finder vej til Batmans fort. Her tænker de umiddelbart, at de er sikre, men da Emmet ser, at den lille LEGO-stjerne sidder fast i døren, som de hurtigt fik lukket for at holde fjenderne ude, må der skrides til handling. I forsøget på at lade stjernen komme ind uden at slippe fjenderne ind, sker det, der ikke må ske – fjenden trænger ind på et splitsekund, og pludselig er de i selskab med General Sweet Mayhem, som vil have fat i den særligt udvalgte. Lucy peger på Emmet og siger, at det er ham, men generalen er ikke enig og snupper i stedet Lucy, Batman, Unikitty, Benny og Metalbeard. Herfra er det Emmets opgave at redde sine venner, og han bliver nødt til at være benhård og smart, for det er stærke kræfter, han er oppe imod.
Vidste du at?
Trivia
Skuespilleren Stephanie Beatriz, som lægger stemme til Sweet Mayhem, har et helt særligt ar over hendes højre øjenbryn, som blev forårsaget af, at hun ved et uheld faldt over en LEGO klods, da hun var 10 år gammel.
Trivia
Rex Dangervest kommer med kommentarer om, at under alt hans hvalpefedt har han en knivskarp kæbelinje. Kommentarerne er en sjov reference til ham, der lægger stemme til, nemlig Chris Pratt, som gennemgik nogle fysiske ændringer til sin rolle i Guardians of the Galaxy.
Citat
Rex: Er det OK, hvis jeg redder dit liv?
Emmet: Overhovedet ikke. Hvem er du?
Rex: Mit navn er Rex Dangervest. Jeg er en arkæolog, der forsvarer universet, cowboy og dragetræner!
Emmet: Jeg forstår det ikke.
Citat
Se LEGO Filmen 2
Se LEGO Filmen 2 og få et godt grin. Børnene kan være med, og samtidig er der sarkastiske og virkeligt sjove, indforståede kommentarer til de voksne. Du kan leje filmen med det samme – husk, hos Blockbuster behøver du intet abonnement. Du betaler kun for de film, du vil se.
*Bemærk: Grundet rettigheder kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering.