Last Action Hero
Jack Slater er en hårdtslående og hurtigskydende strømer - men kun på film. Men det er ligegyldigt, for han er 13-årige Danny's største idol. Så da Danny's eneste rigtige ven - den gamle biografejer Nick - tilbyder ham at se den nye Jack Slater film før alle andre, slår han selvfølgelig til. Før filmen går i gang får Nick halvdelen af en gammel biografbillet, som Danny i tidernes morgen har fået af tryllekunstneren Houdini. Ifølge legenden skulle billetten kunne bruges til at komme ind i filmens magiske verden, og mens Danny sidder og nyder den nye film, kastes han pludselig ind på bagsædet af Jack Slater's bil - midt i en drabelig biljagt. Nu er han fanget i et voldsomt og actionfyldt film-univers, hvor han skal hjælpe selveste Jack Slater med, at vinde over alle forbryderne og samtidig prøve at komme tilbage til sin egen verden med livet i behold.