Lad skriget blive hørt
Dokumentarfilmen Lad skriget blive hørt er en kunstnerisk undersøgelse, der forsøger at afdække hemmeligheden bag Edvard Munchs tidsløse kunst. Hans kunstneriske virke varede mere end 60 år, og efterlader over 18.000 kunstværker. Hvad er det med Munchs kunst, der rører os i dag, 150 år efter hans fødsel? For at finde svaret, må vi tage på en rejse gennem hans sind. Vi må opleve den kreative proces, høre hans ord og lære om hans værdier og filosofi - for derigennem at få en forståelse for de mystiske aspekter i Munchs liv, der kommer til udtryk i hans kunst.