La Cena - Middag på italiensk
Det er aften på en italiensk restaurant. Den tolerante og afslappede værtinde Flora betjener de mange gæster fra den brede middelklasse - store og små, unge og gamle, lokale og turister, gifte og ugifte. Alle kommer de for at spise, diskutere, konversere, feste, synge og bare nyde livet. Instruktør Scola tager seeren med rundt fra bord til bord, og lader os overvære samtalerne, frustrationerne og glæden, indtil det to timer senere er blevet tid til at gå hjem.