Kvinden der forsvandt
New York'erne Nick Dunne og hans kone Amy tvinges på grund af recessionen til at flytte til midtvesten, hvor Nick voksede op. De to er det perfekte ægtepar, men nu tærer skiftet på ægteskabet, og på deres 5-års bryllupsdag forsvinder Amy. Det smadrede stuebord og blodet i køkkenet i parrets fælles hjem peger på en forbrydelse. Nick bliver hurtigt hovedmistænkt. Både Nick og Amy bliver genstand for en mediestorm, hvor Nick det ene øjeblik udråbes til at være sociopat, det næste øjeblik kurtiseres af mord-groupies, mens den forsvundne Amy får helgen-status. Da man finder Amys dagbog, strammes nettet om Nick yderligere. Kvinden der forsvandt er baseret på den verdensomspændende bestseller af Gillian Flynn.