Forestil dig, at dit kæreste eje befandt sig mange meter under vand i en ubåd – og pludselig sker der noget uventet. Situationen forårsager fortvivlelse, tårer, vrede og ængstelse og det var præcis det, der var tilfældet da den russiske ubåd Kursk sank i Barentshavet i 2000. Filmen Kursk tager hændelsen op og illustrerer samtidig det splid, der var imellem russisk og britisk flåde, da den russiske flåde ikke takkede ja til hjælp, da det var hjælp, de havde mest brug for.
Kursk
Kursk er en film af den dygtige og danske filminstruktør Thomas Vinterberg. Filmen illustrerer alle aspekter af hændelsen i et nervepirrende og neglebidende setup, der holder en på kanten af stolen. Da crewet på ubåden sejler ud har de ikke viden om den tragedie, som de bliver udsat for, og da de kæmper for deres overlevelse, prøver familierne desperat at få information fra den russiske flåde og kæmpe imod den politiske modstand, de møder. I øjnene på den russiske flåde er det en tragedie, som afspejler en fejlet nation, og det slår skår i den russiske stolthed, og man forsøger derfor at holde kortene helt tæt på kroppen. Kursk er en stjernespækket film måske særligt takket være Colin Firth i rollen som Commodore David Russel. I hovedrollen finder man Matthias Schoenaerts, som du måske også har set i Red Sparrow eller the Danish Girl. Den danske instruktør Thomas Vinterberg har udtalt at kunne fornemme historiens potentiale til at fortælle en stor historie om liv og død samtidig med, at han blev overvældet over dramaet og dilemmaet med at tage imod fremmed hjælp. Vinterberg har også understreget, at han er meget imponeret over kvinder og mænds mod i denne situation, når den russiske flåde desperat forsøger at beskytte deres flådes hemmeligheder.
Vidste du at?
Trivia
Filmen havde en planlagt start i september i 2016, men man blev nødt til at udskyde den på grund af, at Ruslands forsvarsministerium ikke ville tillade at optage scenerne til filmen. Indspilningen blev derefter flyttet til Frankrig og Belgien på flådebasen i Toulon i Frankrig.
Trivia
Vladimir Putins karakter blev fjernet fra filmen, før en skuespiller i det hele taget blev castet til rollen. Putin, som på det tidspunkt kun havde været præsident i 3 måneder, da ulykken skete, var planlagt at optræde 5 gange i filmen. En teori er, at man ikke ønskede, at firmaet bag filmen, EuropaCorp, skulle blive hacket. Putin ville højst sandsynligt have taget det personligt, da hans far selv har været i flåden.
Goofs
Der er en scene, hvor den kongelige flådes LR5 bliver lastet på et norsk skib. I baggrunden af dokken er der en gul lastbil med en flad trailer. Lastbilen er en DAF XF Euro 6, som ikke eksisterede på det tidspunkt, filmen skulle forestille at foregå. DAF startede produktionen i 2013 og filmen skal forestille at foregå i 2000.
Se Kursk
Se Kursk og bliv mindet om altid at tage imod hjælp, når en udstrakt hånd byder sig til. Husk, du kan leje filmen hos Blockbuster allerede nu – du behøver intet abonnement, for hos os betaler du kun per film, du vil se. Det er mest fair for dig.
*Bemærk: Grundet rettigheder kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering.