Øens fortid udfolder sig i Kong: Skull Island
Kong: Skull Island tager os tilbage til tiden, da Vietnam-krigen lige er erklæret slut, og verden står over for en usikker fremtid i 1970'erne. Den amerikanske regering går med til at finansiere en ekspedition til den nyligt opdagede Skull Island, der indtil nu har ligget uforstyrret i Stillehavet. De to mænd, der oprindeligt tog initiativ til udforskning af øen, forlanger en militær eskorte som beskyttelse mod eventuelle rovdyr på øen og som hjælp med at navigere terrænet. Holdet vokser, og snart består det af flere videnskabsmænd og geologer, en sporer og en journalist. Men det er ikke dem alle, der overlever mødet med øen. Ekspeditionen får en stormfuld begyndelse, der efterlader flere i mandskabet døde, og snart står det klart, at øen langt fra er øde, som først antaget. De resterende medlemmer af teamet forsøger at udrede den egentlige årsag bag ekspeditionen til øen, samtidig med at de kæmper for at overleve. Men det er lettere sagt end gjort på en ø, hvis økosystem ikke ligner noget, mennesket hidtil har kendt til. Du kan opleve verdenskendte skuespillere såsom Samuel L. Jackson, Tom Hiddleston og John C. Riley udfolde sig på lærredet i mødet med King Kong, som en adrenalin-pumpende, hæsblæsende action-film. Filmen går hele vejen, med natur-scener indspillet i de smukkeste verdensdele, der danner baggrund for en kamp mellem mennesket og ærefrygtindgydende monstre i en fantasy-action kombination.
Vidste du at?
Trivia
Kong i denne film fremstår som værende over 31 meter høj; meget højere end nogen af dens forgængere i tidligere film. På trods af den enorme størrelse var der under indspilning af filmen forvirring blandt skuespillerne, der ikke var sikre på, hvor stor Kong egentlig skulle forestille at være.
Goofs
Den første film om Kong udkom i 1933, og fik en 2'er i det efterfølgende år, med TV-serie udgivet i 60'erne. På trods af dette kender ingen af filmens karakterer noget til King Kong, selvom filmen finder sted engang i 70'erne.
Citat
"Is that a monkey?", "Kong's a pretty good king. Keeps to himself, mostly. This is his home, we're just guests. But you don't go into someone's house and start dropping bombs, unless you're picking a fight.", "Hold onto your butts!"
Kong: Skull Island - et gensyn med kongen
Er det film-aften, så lej Kong: Skull Island igennem BLOCKBUSTER, så du kan se den ligeså snart, dine popcorn er poppet færdige, og du sidder helt perfekt i sofaen - lige når du har lyst. Er det din nye yndlingsfilm, eller vil du gerne vise filmen frem til dine venner efter at have set den selv, så køb Kong: Skull Island, og se den igen og igen. Der er intet behov for et abonnement, du betaler kun for lige de film, du har lyst til at se.
I 1970'erne rejser et hold af eventyrere, videnskabsmænd og soldater til en mystisk ø, der er ligeså smuk, som den er farlig - og som gemmer på en stor hemmelighed. Kong: Skull Island bliver til en kamp om overlevelse og hævn.