Knives Out - Var det mord? Er det klassiske mordmysterie, som du kender det - sådan da. Præmissen er den samme, som du har mødt hundredvis af gange før: En morder er på fri fod, alle er under mistanke, den skyldige skal findes. Men dette moderne mordmysterie er tilsat en anelse mere krydderi, og det er et helt nyt take på de klassiske Agatha Christie mordmysterier - og med en veloplagt Daniel Craig, der giver den som detektiv i vaskeægte Hercule Poirot stil, kan det ikke gå helt galt.
Knives Out - Var det mord?
I Knives Out er præmissen helt klar: Den rige krimiforfatter Harlan Thrombay findes død aftenen efter sin 85-års fødselsdag - under mystiske omstændigheder. Nu sættes hele familien under mistanke, og det er op til den excentriske privatdetektiv Benoit Blanc at kortlægge begivenhedernes gang. Det viser sig hurtigt, at stort set alle har et motiv, og jo mere Benoit graver i den mystiske families historie, jo flere skeletter vælter der ud af skabet. Benoit må gå alt efter i sømmene - både tjenestestab og familie er under mistanke, og det er op til detektiven at sortere i de hvide løgne for at finde frem til sandheden bag Harlans mystiske død. Daniel Craig indtager rollen som den mystiske detektiv, men han er ikke den eneste superstjerne på rollelisten. Han får nemlig selskab af både Christopher Plummer, Jamie Lee Curtis, Chris Evens, Ana Armas - og mange flere. Selvom der er langt fra excentrisk mesterdetektiv til James Bond, giver Daniel Craig en mindeværdig præstation (og et ordentlig skvæt sort humor), der vil få langt de fleste til mere end bare at trække på smilebåndet. Det er ikke kun Daniel Craig der er på nye græsgange - også instruktøren Rian Johnson bevæger sig uden for sin tryghedszone. Rian Johnson er nemlig bedst kendt for at instruere den ottende film i Skywalker-sagaen Star Wars: The Last Jedi.
Vidste du at?
Trivia
Vidste du, at K Callan, der i filmen spiller Christoher Plummers mor, faktisk er den yngste af de to? Callan er hele 6 år yngre end Plummer.
Goofs
I scenen på verandaen kan man se Blanc og politiets ånde, hvilket indikerer, at det var en kold dag. Men man kan ikke se Martas ånde, hvilket tyder på, at hendes del af scenen er filmet en anden, varmere dag.
Citat
Benoit Blanc: Jeg mistænker uærligt spil. Jeg har ikke udelukket nogle mistænkte.
Se Knives Out - Var det mord?
Se Knives Out - Var det mord? allerede i dag, og find ud af, om de nogensinde får løst det makabre mordmysterium. Er du til en god krimi, må du ikke springe over Knives Out - her får du nemlig lidt af det hele: Grin, gråd og fantastiske intriger. Køb eller lej* Knives Out - Var det mord? allerede i dag. Og husk, at du hos os kun betaler for de film, du ønsker at se. Det synes vi er mest fair.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.