King Richard
En biografisk spillefilm der omhandler to af de største tennisspillere nogensinde – Venus og Serena Williams. De har sat et enormt afmærke på tennissporten, og i filmen følger vi deres rejse hele vejen fra barndommen og op til voksenlivet og den kæmpemæssige succes. Som titlen også så fint indikerer, så er der dog endnu en hovedperson i filmen – nemlig den altoverskyggende karakter Richard Williams. Manden bag søstrenes store medvind, der bærer titlen som både far og træner for Williams-søstrene. Den ambitiøse træner har et helt klart mål om at få døtrene til tops på tennisbanen – og man spoiler formentlig ikke for meget ved at sige det lykkes – dog ikke uden bump på vejen.
Filmens hovedrolle bliver spillet af ingen ringere end Will Smith, som vi allerede kender så godt fra det store lærred. Den amerikanske velkendte skuespiller er blevet overøst med rosende bemærkninger om skuespillerpræsentationen i denne film. Will Smith har formået at afbillede Richard Williams til nærmest perfektion - både i forhold til det tillærte kropssprog og talemåde. Der tales endda allerede om en mulig Oscar-nominering. Lej filmen lige her hos Blockbuster, og se om du er enig med anmelderne.
Det er en stærkt bevægende film, hvor man som seer kommer igennem hele følelsesregistret. Når du først har sat filmen på, så vil du have svært ved at fjerne øjnene fra skærmen igen. Det er en særdeles medrivende film, som vil kunne samle hele familien og venneflokken uanset alder. Ikke nok med at det er en underholdende film, så har den også meget på hjerte – nemlig racedebatten i USA, som bliver berørt gennem forskellige scener i filmen, og som allerede bliver tydeligt i løbet af de første minutter af filmen.
Vidste du at…?
Serena og Venus Williams har haft en stor rolle omkring tilblivelsen af filmen. De to søstre er nemlig co-producere på spillefilmen. I den knap 2,5 time lange film kommer man omkring store dele af familiens historie. Helt fra deres tid i ghetto-kvarteret og op til hvor de befinder sig i dag. Det er intet mindre en fantastisk fortælling, som i den grad er en film værdig.
Ønsker du at streame King Richard til din næste filmaften? Så kan du nemt og hurtigt leje eller købe den lige her hos Blockbuster. Med denne film kørende på skærmen er du garanteret en aften i topklasse med en film, der formentlig hurtigt vil ryge på favoritlisten. God fornøjelse.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering men kan også forekomme på ældre film.*