Kidnap Capital
Du efterlader alt, alle du kender og alle du elsker. Du krydser et halvt kontinent til fods, på taget af godstog og i lastbiltrailere. Du svømmer over floder. Du krydser grænser illegalt. Du går tværs igennem Arizonas ørken. Du bliver beskudt, berøvet og tævet. Voldtaget. Du overlever det hele. Du kommer ind i USA efter et liv i de fattigste egne af Mellemamerika. Du klarede det. Nu er du kommet til det 'forjættede' land, men du hører ikke til, hverken lovmæssigt eller socialt. Du forstår ikke sproget. Ingen ved, at du er der, ingen kender til din eksistens. Forestil dig... at være Ingenting. Forestil dig så, at du får trukket en hætte over hovedet. Dit tøj bliver flået af dig. Du bliver smidt ind i et aflukket rum med et dusin andre. En ladt pistol sigter mod dit hoved. Du bliver tvunget til at ringe hjem og tigge om penge, en løsesum for dit liv. Velkommen til Kidnap Capital.