Vi elsker vores kæledyr, men hvor godt kender vi dem egentlig? I Kæledyrenes hemmelige liv 2 får du for anden gang muligheden for at få et glimt ind i, hvad dine kæledyr egentlig laver, når du ikke er hjemme. Vi møder endnu engang hunden Max og alle hans venner, der denne gang støder på nye udfordringer – for Max’ ejer Katie er blevet gift og har fået et barn. Hvordan håndterer kæledyrene mon det at få en ny i flokken?
Kæledyrenes hemmelige liv 2
Der er gået noget tid, siden vi forlod de søde kæledyr sidst. Og i mellemtiden har Katie, Max’ ejer, fået en mand, og sammen har de fået et barn. Nu står Max pludselig overfor helt nye udfordringer og ændringer. Hunden Max knytter sig til det nye familiemedlem – ja, så meget, at han bliver helt overbeskyttende. Det hele sender Max på randen af et nervøst sammenbrud, da familien tager på ferie på landet. Her møder Max dog en gammel hund, Rooster, som måske kan lære ham nogle nye tricks. Max lærer, hvordan han bliver mere modig – og timingen er helt perfekt, for da Max kommer hjem, har vennerne derhjemme brug for hans hjælp til at redde en hvid tiger ved navn Shij Tzu fra det lokale cirkus. Max, Snefnug, Glitter og den nye hund i slænget, Daisy, må atter på et hæsblæsende eventyr, hvor de får brug for alt den hjælp, de kan få. I Kæledyrenes hemmelige liv 2 får du endnu engang mulighed for at se, hvad der sker, når vi lukker døren og tager på arbejde – og denne gang er der både ulve, tigere, hunde og masser af katte på spil! Fordi husk nu: Selvom vi køber vores kæledyr og styrer deres liv, er de selvstændige væsner med behov, der skal opfyldes. Og de ved bedre end deres ejere, hvad de vil.
Vidste du at?
Trivia
Vidste du, at det er de samme folk, der står bag alle Grusomme mig filmene, der har lavet Kæledyrenes hemmelige liv?
Goofs
Max’ ejers, Katie, bil har samme nummerplade som cirkusvognens (HQO6874)
Citat
Rooster: Den hurtigste måde, man lærer ikke at være bange, er ved at lade som om, man ikke er bange
Se Kæledyrenes hemmelige liv 2
Se Kæledyrenes hemmelige liv 2, hvis du gerne vil vide, hvad dine kæledyr egentlig laver, når du ikke er hjemme – eller hvis du bare gerne vil hygge dig med en god film for hele familien. Køb eller lej* Kæledyrenes hemmelige liv allerede i dag – de er sjovere, modigere og sødere, end nogensinde før! Og husk, hos os betaler du kun for de film, du ønsker at se. Det synes vi nemlig er mest fair.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.